Film med kærlighedsdrama - og fri entré
På torsdag den 9. maj kl. 19 byder Bellahøj Kirke på Oscar-vinderen Pawel Pawlikowski kærlighedsdrama ”Cold War’. Kærlighedsdramaet tager udgangspunkt i Pawel Pawlikowskis egne forældres historie.
”Cold War”’ foregår i efterkrigstidens Østeuropa, hvor passioneret kærlighed opstår mellem den iltre Zula og den stoiske Wictor. Zula kommer fra fattige kår, med lig i bagagen og ambitioner om at overleve for enhver pris.
Da hun udvælges til at sprede budskabet om de kommunistiske værdier i en statsstøttet musik-trup, er målet om et bedre liv endeligt inden for rækkevidde. Men i truppen mødet Zula den ligeledes kreative, men langt mere idealistiske Wictor, og nye følelser blusser frem i den smukke temperamentfulde kvinde.
Men de elskende håndterer krigstraumet og deres nyvundne frihed på vidt forskellige måder, og snart skilles de ad af skæbnen og landegrænser.
Efter filmen er der snacks og snak om filmen. Fri entré
(Copyright: kino.dk)