Gudstjeneste for de helt små
Bellahøj Kirke meddeler:
Søndag den 28. april kl. 10.30 er der gudstjeneste for de helt små i Bellahøj Kirke. Først skal vi vække Muldvarpen Mulle, som ikke vil gå glip af at møde alle de søde børn. Vi skal selvfølgelig også synge: I østen stiger solen op, og mange af de andre dejlige sange vi har lært at synge og danse til ved Babysalmesang og Rytmik og salmer.
Alle deltagere fra Babysalmesang og Rytmik og salmer-holdene er inviteret med til børnegudstjenesten og alle tidligere deltagere og deres søskende og bedsteforældre er meget velkomne, ligesom ethvert andet barn og familie, der er interesseret i at deltage i vores sang, dans, rytmik og bevægelse. Efter gudstjenesten sidder vi og hygger med en kop kaffe og lidt sødt.
(Foto: Barbara Rothenborg)