Kondigrafen lukker efter 25 år i Husum

Jamen det ser jo så ud til, at det ærkelokale fitnesscenter Kondigrafen er ved at udånde her på en af årets allersidste dage. Selvom man dementerede på det kraftigste, at det ville ske, da Netavisen forleden henvendte sig, så er kendsgerningen, at det lokale center lukker ved årets udgang. Bygningen som i sin tid husede Husum Bio er tilsyneladende blevet solgt, og så har indehaverne af Kondigrafen valgt at stoppe efter 25 år.

netavisen 29. december 22 kl. 23.10