Kun i netavisen: 107 år gammel bydelshistorie om rottemanden på Frederikssundsvej

Vores dygtige historiker Finn Olsen har igen været på jagt efter gamle artikler fra bydelen. Her er hans seneste, som handler om rottemanden på Frederikssundsvej.

”- Hvad bruger han rotterne til? Er det sandt at han laver gullasch af dem”? Det spørgsmål gik Aftenbladet i 1916 videre med til ”Rottemanden” på Frederikssundsvej 152.

Rotteplagen

Bladrer man i gamle avisartikler fra starten af 1900-tallet er det tydeligt, at rotter var en stor plage. Rotterne var smittebærere, der spredte sygdomme, som ramte både mennesker og husdyr.

Rotteloven fra 1907 gjorde det muligt for kommunerne at præmiere borgerne for at fange og dræbe rotter, og der blev indledt en krig mod rotterne. I København kunne døde rotter dagligt indleveres på brandstationerne, hvor de udløste en præmie på 8-10 øre.

Store levende rotter købes

”Rottemanden på Frederikssundsvej” købte kun levende rotter. I årene 1911 – 1918 annoncerede har jævnligt i dagbladene efter ”Store levende Rotter”, og han tilbød priser på mellem 35 og 50 øre pr. stk.

Frederikssundsvej 152

Aftenbladets artikel blev skrevet under 1. verdenskrig, hvor danske ”gullasch-baroner” tjente store penge på at levere konservesdåser med gullasch til fronten. Derfor har tanken om, at rotterne skulle indgå i fremstillingen af gullasch sikkert ikke ligget helt fjernt.  Rottemanden, der hed Johansen, og til dagligt var murerarbejdsmand, kunne imidlertid forklare til Aftenbladet, at rotterne blev solgt som forsøgsdyr til Ratin-selskabet.

Ratin-selskabet

Ratin var også navnet på et rottebekæmpelsesmiddel, der var opfundet i Danmark. Der var tale om en bakterie, som fremkaldte en smitsom tarmsygdom hos rotterne.

 Dyrlæge Bahr fra Ratin-selskabet kunne til Aftenbladet oplyse, at rotterne netop blev brugt til forsøg med Ratin. Det havde vist sig, at enkelte rotter ikke blev angrebet tilstrækkeligt af Ratin, men der var tale om sjældne undtagelser. Forsøgsdyrene skulle komme lige ”fra det praktiske liv”, for at kunne give det rigtige mål for Ratin-bakteriernes virkning.

”Jeg har nu foretaget forsøg med ikke mindre end 10.000 rotter – det dog en post, skulle jeg mene. Og 97% af københavnske ejendomme er totalt renset for rotter ved hjælp af Ratin”, påpegede Ratin-selskabets dyrlæge Bahr overfor avisen. ”Forlanger De yderligere bevis”?

Det gjorde Aftenbladet ikke, men afsluttede artiklen med ordene: ”Vi bøjede hovedet i beundring – og misundte de levende 50 øres rotter fra Brønshøj, der bidrager til så glimrende resultater i samfundets interesse”.

Rottestutteri i Brønshøj

Johansen var ikke den første i Brønshøj, der opkøbte levende rotter for Ratin-selskabet. I 1907 berettede dagbladet Social-Demokraten, at Ratin-selskabet havde et ”rottestutteri” i Brønshøj. Stutteriet var indrettet i et skur på H. P. Larsens Vej. Vejen kender vi i dag som Degnemose Alle. Ud mod vejen kundgjorde et skilt, at ”levende rotter købes til 25 øre stykket”. I stutteriet ventede et halvt hundrede rotter på at ende livet som forsøgsdyr for Ratin-selskabet.

Social-Demokraten spurgte bekymret, om ikke stutteriet var en konkurrent til de kommunale indsamlingssteder, men stutteriet kunne forsikre avisen om, at de ikke kunne få rotter nok, og at ethvert godt eksemplar blev modtaget med kyshånd.

Ratin forbudt

I perioden fra 1904 til 1960 blev “Ratin” solgt i mere end 50 millioner portioner i Danmark. Giften var meget effektiv mod rotter, men medførte spredning af salmonella-bakterier, som kunne dokumenteres at medføre sygdom og død blandt mennesker. Giften sælges ikke længere.