Et godt tip til vinterferien - lær livredning i Bellahøj Svømmehal

Her er et spændende forslag til børnene i vinterferien. Man kan tage hele familien med i Bellahøj Svømmestadion, når TrygFondens LivredderPatrulje lægger vejen forbi den 15. februar kl. 14-16 for at lege med børnene og lære dem om livredning.

Sammen med svømmehallens egne livreddere sætter LivredderPatruljen gang i sjove lege og udfordrende vandøvelser, og de viser, hvordan man redder sig selv og andre i vandet. Alle svømmehallens gæster kan prøve at hoppe i vandet med en redningsvest på, padle på et rescue board, bjærge en livredningsdukke og meget mere. LivredderPatruljen glæder sig til at inspirere både børn og voksne til at prøve kræfter med livredning og til at bruge livredderudstyret i tårnene for at øge sikkerheden og trygheden i vandet.