"Sporvognsminder fra Brønshøj og Husum" 20

Vi fortsætter i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, www.facebook.com/sporvejsmuseet. I dag handler det om “Sporsløjfen på Brønshøj Torv” ..

Skm_2700NET_020

Nogle af de reaktioner vi har fået på billeder af arkitekt Lundings boogiesporvogne er, at “det er jo den fra Palle alene i verden”. Og det er rigtigt, at Palle i sine drømme kørte en boogiesporvogn på Linje 2. Vognen der medvirkede i filmen havde nr. 555 og her er ses den på Linje 5 på Brønshøj Torv i december 1968.

Skm_2700NET_20B

Sporsløjfen på Brønshøj Torv som gennem tiden havde været benyttet af Linje 5-7-8 og 11 stod i perioder ubenyttet hen. Selvom det ikke var planen at bruge sløjfen, kunne det dog blive nødvendigt i forbindelse med driftsforstyrrelser, men det tog juletræssælgerne på torvet helt roligt i julen 1965 – juletræerne fik lov til at brede sig udover sporene.

Skm_2700NET_20C

Efter at Linje 7 blev forlænget til Husum i myldretiden i efteråret 1965, blev sløjfen udelukkende benyttet af Linje 5. Her er det den kun halvandet år gamle ledvogn 895 på en af de specielle myldretidsture mellem Brønshøj Torv og Øresundsvej.