"Sporvognsminder fra Brønshøj og Husum" 23

Borup 1Vi fortsætter i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm,  www.facebook.com/sporvejsmuseet. I dag handler det om “Borups Allé – en af Københavns smukkeste sporvejsstrækninger” ..

Det er næppe en overdrivelse at kalde Borups Allé en af Københavns smukkeste sporvejsstrækninger.  Her kørte Linje 8 indtil 1. maj 1965, hvor den blev omstillet til busdrift og forlænget fra Degnemose Allé til Tingbjerg. Udsigten bød enten på dyrskue eller campingplads, som pladsen blev brugt til, når dyrskuet var overstået.

Borup2

Hurtigt efter Linje 8’s overgang til busdrift, påbegyndtes ombygningen, der skulle muliggøre Hareskovvejens indføring i Borups Allé/Bispeengbuen.

Borup3

De smukke træer måtte lade livet, og i 1967 lignede området mest et kæmpekrater.

I løbet af 1968 var arbejdet langt fremme. Tunnelen under Frederikssundsvej kunne dog først åbnes 3. november 1969.

Borup4

Derfor er der heller ikke kommet et skilt op i højre side af vejen, der henviser til Hareskovvejen. Til højre kan man se Københavns Belysningsvæsens nye transformerstation “Bellahøj”, der blev opført i årene 1961-1968.

Københavns Belysningsvæsen skiftede senere navn til Københavns Energi, og indgår i dag i DONGEnergy.