"Sporvognsminder fra Brønshøj og Husum" 33
Vi fortsætter i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, www.facebook.com/sporvejsmuseet. I dag handler det om “da Linje 2 overgik til busdrift” ..
Søndag den 19. oktober er det 45 år siden, Linje 2 overgik til busdrift.
Sporvejshistorisk Selskab havde siden stiftelsen i 1965 foretaget flere ekskursioner på de københavnske sporvognslinjer, og den 28. september var der blevet tid til en tur med Linje 2.
Turen startede på Brønshøj Torv med et Lunding-vogntog, der ankom fra Nørrebro Remise.
Turen gik hele vejen til den modsatte endestation på Sundbyvester Plads, og undervejs passerede man Rådhuspladsen.
I sporvejenes storhedstid havde Linje 2 delt Rådhuspladsen med Linje 1 – 6- 8 – 11 – 14 og 15.
En anden markant bygning der blev passeret var Søpavillionen.
På vejen tilbage til Brønshøj Torv er man kommet til svinget Godthåbsvej/Primulavej.
Samme sted mange år efter. Træerne er blevet fældet, og Shell tanken er forsvundet.
Linje 2 er blevet afløst af Linje 2A, og der er kommet røde hjørner på busserne – det smager da en lille smule af sporvogn.