Love der muliggør realisering af udviklingsplanen for Tingbjerg er i høring frem til 5. marts

“Udviklingen” henviser til ‘Udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse’, som var et krav med parallelsamfundslovgivningen, skriver Lokaludvalget på sin hjemmeside. Se udviklingsplanen her https://www.kk.dk/…/b118c5d9-0b1e-4c84-90da…
Med ’parallelsamfundsloven’ fra 2018 blev Tingbjerg udpeget som et omdannelsesområde – og skal nedbringe andelen af almene boliger fra 100% til 40%.
For at undgå at frasælge boliger besluttede boligorganisationerne og Københavns Kommune at bygge nye boliger. I alt skal der opføres ca. 2200 nye, private boliger i Tingbjerg.
Ministeriet har givet tilladelse til, at nye, private boliger i Bystævneparken kan medregnes, hvis der opføres en vej over Vestvolden.
I Bystævneparken planlægges ca. 700 private boliger. Derudover skal der opføres ca. 400 boliger på områder, der i dag er fredet.
Byggeriet og vejen henover Vestvolden er for at nå målet om at reducere andelen af almene boliger til 40 procent.
Nu er to love, der muliggør, at Tingbjerg kan leve op til kravene i parellesamfundsloven uden at frasælge eller nedrive boliger, sendt i høring.
Se lovforslagene samt hvordan man kan indgive høringssvar, her:
Lov om anlæg af ny vejforbindelse: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68383
Lov om affredning af område i Tingbjerg: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68385
Lovene er i høring frem til 5. marts.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg diskuterer høringen på næste møde torsdag den 22. februar.
Alle er velkomne til at fremsende kommentarer til høringen på 2700lokaludvalg@kk.okf.dk,
ligesom alle kommentarer på mail og i kommentarsporet her vil blive præsenteret for lokaludvalget.