Mere lokalhistorie - Byldepesten fortsat - og da englænderne besatte Brønshøj

Vi fortsætter i dag historien omkring Byldepesten og tager fat på, da englænderne besatte Brønshøj.

Mange af hverdagsproblemerne var dog selv i den gamle landsby ikke så forskellige fra de, man kender i dag. (Bemærk at dette er skrevet i 1949, red.) Kampen for brødet var det væsentligste, men også kærlighed og had var medbestemmende for livet i landsbyen. Moralen var dengang nærmest et offentligt anliggende. Man fulgte med, og man dømte hårdt. Særlig sognepræsten kunne have grund til spekulationer over den. I ét tilfælde nævnes således, at der nær var blevet skandale, fordi en brud “nær havde gjort barsel i kirken”. Brønshøjhistorikeren Valdemar Møller fortæller således: “Foruden sognets egne folk er en mængde soldater blevet viet i kirken – endnu flere blev dog udlagte som barnefædre”.

Et hyggeligt interiør fra Niels Chr. Jochumsens gård i Brønshøj. Billedet er et idyllisk glimt fra Brønshøjs landsbytid.

Først omkring året 1790 fik Brønshøj sogn sin anden skole. Det skete, da der ved Utterslev gadekær opførtes et anneks til den gamle Rytterskole. Der skulle gå omkring et århundrede, inden Brønshøj fik sin næste skole.

I løbet af de to århundreder, hvor Brønshøjs børn hentede deres lærdom i Rytterskolen, skete der ikke mange ændringer i landsbyen. Hovedstadens vækst blev mere mærkbar. Selv voksede Brønshøj også gradvis, men det gik langsomt. Et og andet bragte de nye tider med sig, men landsbyens struktur ændredes ikke. Slægt fulgte efter slægt, og livet gik sin stille gang. Først omkring år 1800 ophævedes bylaugene, og i stedet indførtes sogneforstanderskaber. Det var, som om denne nyordning virkelig bragte liv i det kommunale arbejde, der ellers var ved at visne hen i traditioner og fordomme.

Englænderne besætter Brønshøj

I disse år kom Brønshøj kirke på ny i begivenhedernes brændpunkt. Det var i 1807, da englænderne bombarderede København.

Det gamle hus på Krabbesholmvej. Det var nabo til legepladsen ved gadekæret. Oprindelig lå det på Rytterskolens grund og har engang været pedelbolig.

For anden gang opleve Brønshøj en fjendtlig besættelse. Den 17. august besatte skotske tropper Brønshøj. Nogle af beboerne stod oppe i kirketårnet og spejdede, da de så fjendtlige ryttere nærme sig. Mange i landsbyen blev grebet af panik og flygtede ud på landet. Også øvrigheden forsvandt. Det var præsten og gårdmændene, der måtte føre forhandlinger med tropperne om indkvartering og forsyninger. En af bymændene blev så ude af sig selv, at han hængte sig.

Højlænderne fandt sig hurtig til rette i byen. De indrettede magasin i kirken og brugte tårnet til observationspost. Det har været en mærkelig tid.

(fortsættes på et senere tidspunkt) ..