Onsdag eftermiddag hyldes Vingegaard på Rådhuspladsen

Skulle nogle af læserne have lyst til at hylde Jonas Vingegaard efter hans historiske anden Tour de France sejr i træk, så sker det på onsdag den 26. juli på Rådhuspladsen. Her forventes han at ankomme omkring kl. 13, og 13.40 er det meningen, at han træder ud på rådhusets balkon og lader sig tiljuble af en utvivlsomt fyldt rådhusplads endnu engang. Vingegaard køres kl. 11.30 gennem byen fra Københavns Lufthavn. På selve rådhuset vil han blive behørigt hyldet med taler af såvel overborgmester, statsminister, Danmarks Cykle Unions formand samt kulturministeren. Billedet er fra sidste år, da hele nationens darling ankom til Rådhuspladsen i åben bil.

Og fra kl. 16 kan man hylde Tour-helten i Tivoli !!

foto: Hasse Ferrold