Så er der åbnet i Brønshøj for målaktier til kommende sæson

Brønshøj Boldklub er så småt klar til at tilbyde målaktier for efteråret. Der arbejdes hårdt på igen at kunne udlodde flotte præmier. I efteråret er der hele 18 kampe, og man må jo sige at holdet i foråret sluttede med manér med hensyn til målscoringen.

Mængden af målaktier er begrænset til 250, og BB var meget tæt på i foråret at have udsolgt. Så vil man sikre sig en eller flere aktier, kan man allerede nu købe/reservere disse.

Hvad er en målaktie egentlig ?
En målaktie koster 250,- kroner én gang for alle. For hver gang BB scorer i en af turneringskampene, trækkes der lod om et gavekort på minimum 500,- kroner blandt “aktionærene”.
Vi slutter af med at trække en række hovedgevinster, hver til en værdi af flere tusinde kroner.

Hvordan kan man komme med ?
Via mobilepay til 283201 (BB Events) overfører man 250,- kroner pr aktie. Husk at angive mobilnummer og navn.
Så er man med fra starten, når der den 6. august lægges ud mod Karlslunde på Tingbjerg Ground.
Samtidig støtter man Brønshøjs 1. hold i bestræbelserne på at vende tilbage til divisionerne.