Hyggelig lokal sommerhistorie: Vognmanden i Bavnevangen (2)

Vi bringer her 2. del af i alt tre fra Lokalhistorisk Selskab. Afsnittet hedder Fars Vognmandsforretning og er taget fra bogserien “Erindringssamtaler fra Brønshøj og Husum”.. 

Fortalt af Edel Glistrup, datter af vognmand Glistrup i Bavnevangen, 1997 til Svend Olsen.

Fars vognmandsforretning.

Senere blev far vognmand. Han flyttede for folk, og kørte med kul, koks og murermaterialer. Min fars forretning foregik hjemme fra Bavnevangen 22. Mine ældre brødre hjalp til. På Frederikssundsvej 125 omme i gården havde far sin garage til lastbilen (som ikke eksisterer  mere, da AAB nybyggede Skansebjerg, red.). Det var også et oplagsrum til brændsel og murermaterialerne. Somme tider skulle jeg med kunderne derover, når de skulle have lidt kalk eller mørtel. Kul, koks og optændingsbrænde solgte vi fra skuret i Bavnevangen. Jeg ved kun at jeg kom til i ‘den fede ende’, som jeg siger. Under krigen var der ingen benzin til fars lastbil, så kom der en generator på. Far købte også en trehjulet ladcykel til at køre varer ud på. Jeg har selv kørt på sådan én, f.eks. hentede jeg rugbrød på en brødfabrik under folkestrejken, og kørte det til bageren i Bavnevangen. Når jeg kom hjem med det, stod folk i kø og ventede på mig. Ja, dengang under krigen lærte vi at stå i kø og vente. Jeg husker, vi stod omme i gården hos slagter Scharling på Frederikssundsvej. Man lærte tålmodighed dengang, men så gav slagteren os også en varm frikadelle.

Morgenvækning i Bavnevangen´.

Min mor var altid den, der stod først op om morgenen. Om vinteren fyrede hun i kakkelovnen, så der blev varmt, inden vi andre stod op. Far fik te på sengen. Men inden da havde mor først været hos bageren efter en sukkerkringle til far. Det kunne han godt lide. Somme tider, især under krigen, stod far meget tidligt op og kørte med koks, inden han fik morgenmad. Ja, så skulle vi børn op, for vi skulle i skole. Ove og jeg. Mine søstre Ruth og Esther skulle på arbejde. Så blev der trængsel i køkkenet. Vi vaskede os på omgang. Der var kun et vandfad, og vi vaskede os i koldt vand. Om vinteren varmede vi dog vand ved at stikke en firkantet kedel ind ad lågen i kakkelovnen eller sætte en kedel ovenpå ovnen. Det sparede på gassen. Om vinteren var det koldt at komme i seng. Særligt under krigen, for da skulle vi spare på brændslet, så der blev ikke fyret i den lille kakkelovn på 1.sal. Så varmede mor nogle uldtæpper nede ved ovnen i stuen, og så skyndte vi os op i seng og pakkede os ind i de dejlige varme tæpper.

Engang fik Ove og jeg en etageseng. Ove lå øverst og jeg nederst. Jeg kan tydeligt huske en dag, hvor vi fik nye vattæpper. Da ville jeg tidligt i seng, for jeg glædede mig til de nye tæpper.

Jeg husker ikke så meget fra min barndom sammen med de ældste søskende. De kom tidligt ud at tjene. Det jeg husker bedst er min tid med min bror Ove, som er 3 år ældre end jeg. Vi boede hjemme, indtil vi begge blev gift.

Kirke, kammerater og jul.

Mine forældre havde været fodermestre på en gård i Vallensbæk i deres unge dage. Jeg ved, de har haft det meget småt økonomisk i de unge år med en stor børneflok.

Der var også arbejdsløshed dengang. For da jeg var barn, følte jeg aldrig, at vi manglede noget, men jeg har fået fortalt, hvor svært det mange gange var for mine forældre at klare det med så mange børn. Som barn kunne vi også hygge os om eftermiddagen med at høre radio. Det var børnetimen, og om aftenen hørte vi: Familien Hansen. Vi læste bøger eller hørte hørespil i radioen.

Om søndagen gik vi i Brønshøj Kirke, mor, far, Ove og jeg. Ove og jeg gik også i søndagsskolen i Menighedshuset i Brønshøj. Det kunne jeg godt lide. Senere gik vi i KFUM og KFUK. Vi var med på deres

Tre af præsterne fra dengang, fra venstre H.P.Aastrup (1915-1920), C.C. Jespersen (1921-1935) og W.A.A.G. Sparring-Petersen, der blev præst i 1935.

skovture og på sommerlejr.

Ove og jeg voksede op sammen, efter at de ældre søskende var flyttet hjemmefra. Så fik min bror det store værelse på 1.sal, og jeg det mindre. Far og mor købte en sovesofa, og de havde så de to værelser i stueetagen. Min bror Ove havde 3 gode kammerater, som gik i KFUM. Det var John: Krølle blev han kaldt, selvfølgelig fordi han havde krøller, så var der Lindholm, han blev kaldt Lunde og sidst men ikke mindst Ernst, som blev kaldt Smalberg, han var ret tyk. Ove blev kaldt klister, selvfølgelig på grund af vores navn. De var fire gode venner. Om aftenen spillede de Matador, og Ernst vandt som regel den med hotellerne på Rådhuspladsen. Han var en rigtig forretningsmand og fik senere en chokoladeforretning på Frederikssundsvej 114 B. Nu er de spredt for alle vinde. Vi er gamle nu. Min bror Ove er i skrivende stund 1996, 72 år.

Juleaften.

Juleaften spiste vi risengrød, dengang var der vist ikke så mange der fik ris a la mande. Så fik vi flæskesteg og rødkål. Når der var vasket op, skulle juletræet tændes. Vi børn havde været med til at pynte det. Vi sang julesalmer. Der var ikke noget med at haste dem igennem. Så foldede vi vores hænder, og vores far læste juleevangeliet. Vi var stille, mens far bad en bøn. Han bad for alle de fattige og syge i familien. Sådan husker jeg det bedste ved julen. Ja, så fik vi gaver, og det var for det meste fornuftige ting: Sko, skistøvler eller tøj, som mor havde strikket. Nytårsaften gik vi i Brønshøj Kirke.

Brønshøj Kirke i lidt andre omgivelser dengang.

Det var så smukt, når klokkerne ringede til midnat. Først var der helt stille i kirken, og hver sad med sine tanker. Så blev klokken 24, og klokkerne begyndte at ringe. I det samme begyndte skyderiet i gaderne. Vi fik ikke fyrværkeri hjemme, allerhøjst et par blålys eller røde stjernekastere.

Badeanstalten i Egevangen.

I Den engelske Haveby, som vores bebyggelse også benævnes, var der fra starten indrettet en offentlig badeanstalt i Egevangen 2-4. Dette sociale boligbyggeri var blevet opført i 1923, og det var en ret ny og betydningsfuld ting i forbindelse med byggeriet. For menigmand var jo i det store og hele henvist til etagevask ude ved køkkenvasken. Vi havde ikke badeværelse i husene, så vi kunne gå over på vores badeanstalt og få brusebad. Det var for piger og damer nogle bestemte dage, og de øvrige dage i løbet af ugen for drenge og mænd. Vi måtte ofte sidde og vente længe, før det blev vores tur. Så gik vi ind i en lille kabine med et gardinforhæng og klædte os af. Lige overfor denne kabine var så selv brusekabinen. Det var dejligt at få lov at gå på badeanstalt. Hjemme havde vi kun koldt vand i hanerne og et vandfad eller en balje, når vi etagevaskede os.

Sommerferie på landet.

Da jeg gik i skole, sagde min mor en dag, at jeg skulle søge om at få en ferieplads på landet. Jeg var ikke klar over, at det kun var i spøg, min mor sagde det. Det endte med, at jeg kom på en stor gård på Fyn i ferien. Jeg var der 3 somre. Gården hed Ny Havregård og ligger ved Odense. Jeg var meget glad for at være der. Da jeg har fødselsdag i juli, måtte jeg holde den derovre. Jeg kan huske, at jeg fik en fin blank bold. Den ene datter på gården vævede stof, og syede en fin kjole til mig. Jeg legede med killingerne og så på, når soen fik grise. Åh, hvor de små grise skreg, når de fik trukket tænderne ud. Der var også høns og kalkuner. Kyllingerne kunne jeg fange, og jeg gik med dem i mit forklæde.

Den sidste sommer, jeg var der, skete der noget. Folkene på gården sov middagssøvn, mens jeg gik ovre i stalden, hvor kalvene var, og pludselig rev den ene kalv sig løs. Jeg tog fat i dens lange kæde for at holde den, så den ikke skulle løbe væk. Den løb henover gårdspladsen, men jeg kunne ikke følge med. Så gav jeg slip, men kæden snoede sig rundt om min fod, så jeg fik en ordentlig rumpetur henover gårdspladsen. Det var en slem omgang. Jeg måtte ligge i sengen mange dage og kom hjem den sidste dag i ferien. Det var så sidste gang jeg var på ferie.

(fortsættes) ..