Skarven én af de mest kontroversielle fugle her i landet - Ugens Fugl i netavisen

        tekst og foto: Christian Christensen

Skarven – fuglens persona non grata –  har været i Danmark i over 7000 år, så man kan vel godt sige, at den har vundet hævd i forhold at måtte være her. Alligevel er skarven én af de mest kontroversielle fugle her i landet. Elsket af mange men også forhadt, især blandt fiskere og jægere. Selv blandt fugleelskere lyder der røster om at regulere bestanden. Mange steder opsættes der ”kanoner” der med brag forsøger at skræmme dem væk, og deres æg gøres sterile ved at smøre dem ind i olie eller der prikkes små huller så ægget går tomt.

Men hvad er det, der gør netop skarven så omstridt, at nogen ligefrem vil have den skudt og fordrevet. Sagen er, at mange skarver på samme sted påvirker det lokale økosystem tydeligt og mærkbart. De træer de bygger rede i går ud, og de æder en stor mængde småfisk, der også danner fødegrundlag for sarte fugle som f.eks. lappedykkere. Der gøres i disse år forsøg på at genoprette ørred og lakse bestanden i vore vandløb og fjorde. Der opdrættes yngel, der sættes ud i håb om, at det vil bringe fiskebestanden tilbage, så lyst og erhvervsfiskere igen kan fange de eftertragtede fisk.

Med dette store arbejde in mente er det selvfølgelig ærgerligt, at se en stor del af disse småfisk bliver ædt af skarver i stort tal. Erhvervsfiskere oplever også at deres fangstredskaber bliver ødelagt af skarver, og de fisk der er i garnet bliver hakket i stykker og dermed bliver værdiløse. Sagen er, at skarven i de sidste 35 år har øget bestanden ganske voldsomt med store kolonier rundt om i landet. Samlet er der nu over 30.000 par skarver i Danmark. Der er en mindre koloni på fugleøen i Damhussøen, og skarven yngler også i søerne i det det indre København. Det er skarver fra disse kolonier, der ofte kan ses i Utterslev mose enten siddende på pæle ude i vandet eller overflyvende højt oppe på himlen.

Jeg bor lige imellem Utterslev mose og Damhussøen og ser flere gange om ugen småflokke på vej mod mosen eller hjem igen. Det at se skarver i Utterslev mose er en relativ ny situation. Jeg husker tydeligt, da jeg som en stor dreng tilbage i 1978 så mosens første skarv, det var en stor sensation dengang, men tiderne har altså ændret sig. Skarven yngler endnu ikke i mosen, og bestanden på landsplan er vigende både pga. af regulering men også fordi, at havørnen er genindvandret i pænt stort antal. I år yngler der over 100 par havørne i Danmark. Hertil kommer ungfugle der endnu ikke er kønsmodne. Havørne spiser i høj grad skarvunger, som de flyvende hiver direkte ud af reden. Havørne stresser hele kolonien, så der ikke kommer så mange unger på vingerne. På den måde regulerer naturen sig selv, men det kan godt se bekymrende ud under vejs. Jeg synes, at man nyde synet af disse fugle men er også selv lidt bekymret ind i mellem.