Slem skuffelse for Husum - tabte hjemme til Vigerslev
Det var i hvert fald en kæmpe streg i regningen. Mandagskampen i Husumparken mod ikke særlig godt placerede Vigerslev sluttede højst overraskende 0-1, og dermed mistede Husum tre meget vigtige point i toppen. Nu blev de blåhvide overhalet af det hold, de gennembankede forrige weekend, nemlig FA2000.
Ærgerligt – men på fredag gælder det så PI Fodbold i Husumparken. Kampen spilles kl. 18.30. Lad os håbe drengene vender stærkt tilbage ! Fredagens modstander ligger næstsidst i Københavnsserien. PI Fodbold måtte tage fra Bornholm med en sæk på hele 5-1 NB Bornholm, så de sprudler næppe af selvtillid !