En lille træningsturnering som opvarmning til premieren mod Holbæk

Det er ganske hyggeligt, at de tre naboklubber Brønshøj, Vanløse og Avarta har fundet sammen om en lille træningsturnering op til fodboldpremieren den 3. og 4. august. Netavisen har netop skrevet om de fusionsideer, der var omkring midten af halvfemserne mellem de tre klubber. Lørdag indledte Brønshøj mod Avarta i Tingbjerg og det endte med remis – 1-1 efter en ganske glimrende træningskamp, hvor der blev skiftet flittigt ud. På onsdag aften kl. 18.00 spiller Vanløse så mod Avarta også i Tingbjerg, og der rundes af lørdag kl. 11.00 mellem de to arvefjender BB – Vanløse.

Som bekendt starter Brønshøj søndag den 4. august ude mod Holbæk, og naturligvis har Hvepse supporterne arrangeret bustur til det nordvest sjællandske. Læs nærmere på supporternes facebookside https://www.facebook.com/groups/6490893877/?ref=bookmarks