Fix tabte den vigtige kamp mod Viktoria med 1-0 på Fælleden

 

Det lykkedes ikke for Fix at hente point i den vigtige kamp på Fælleden mod Viktoria. Hjemmeholdet vandt en kneben sejr på 1-0 og strøg dermed forbi de rødhvide i tabellen. Her ligger Fix ikke særlig godt placeret, idet der blot er to point ned til næst sidstepladsen.

Nu ligger det sådan, at kun 14. og sidstepladsen er sikker på at rykke ned. Om der er flere, der får samme tur afhænger af hvor mange 1. hold, der forlader Københavnsserien i denne sæson. Så ingen kan føle sig for sikre. Heldigvis er der lang vej endnu, før tingene er afgjort.

Næste opgave for Fix er på lørdag, og her skal Fix igen i Fælledparken og spille på kunsten. Her venter Østerbro kl. 13.00. Hjemmeholdet er placeret på 4. pladsen, men jævnbyrdigheden nedefter er ret så stor.