Flot debut af Levinsen, da Husum vandt 5-2 over CBS Sport

 Morten Levinsen fik en flot debut for Husum med 2 mål

Husum fører fortsat den københavnske Serie 1 efter en overbevisende sejr over CBS Sport på udebane med hele 5-2. Det skete efter en glimrende kamp, hvor de blåhvide førte så sikkert som 3-0, men hvor CBS pludselig kom sand i maskineriet og fik reduceret to gange til 3-2.

Det stod 3-1 ved pausen. Husums tre første mål til 1-0 blev scoret af Hector Mandrup, det blev 2-0 ved Mathias Frydensbjerg og 3-0 ved debutanten Morten Levinsen.

Efter pausen ved stillingen 3-2 øgede Mikkel Howalt til 4-2, og så var den kamp afgjort. Morten Levinsen kronede en flot debut med sit andet og kampens sidste mål til 5-2 ! En sejr der meget vel kunne have været større. Men som vor udsendte medarbejder Johnny Angel skriver, så kunne årsagen til at det “kun” blev 5-2 være, at det meste af holdet havde været til Lasse Syndergaards 30-års fødselsdag aftenen før. Fra netavisen skal der da lyde et stort tillykke til fødselaren ! Endvidere manglede Husums rutinerede midterforsvarer Jannik Pedersen, som var på ferie. Og med hensyn til Morten Levinsen, så var det hans første kamp med nye holdkammerater, men der hersker ingen tvivl om, at han nok skal blive en gevinst for holdet.

Næste modstander er Dragør, og det er et topopgør i Husumparken allerede torsdag aften kl. 18.15.