God 2. halvleg sikrede Husum 2-1 sejr ude over Sunred Beach

(arkivfoto fra en af forårets kampe)

Husum viser stadig gode og stabile takter i den københavnske Serie 1. Søndag eftermiddag blev det til en sejr på udebane i Ryparken over Sunred Beach på 2-1 efter 0-1 ved pausen, og dermed er de blåhvide stadig at finde på 1. pladsen i rækken. Det var ellers hjemmeholdet, der bragte sig i front i 1. halvleg, men efter pausen sørgede Husum på mål af Sebastian Stage og debutanten Hector Mandrup for sin 3. sejr ud af 4 mulige. Det giver 10 point i toppen og en flot målscore 12-4.

Hvis FC Helsingør har haft spioner ude, må de være godt nervøse i sundbyen. Husum sparede tilmed på kræfterne til tirsdagens pokalfight på Tingbjerg Ground kl. 18.30.

Næste opgave i Serie 1 er fredag den 8. september kl. 18.15 i Husumparken mod CSC.