IF Stadion spillede sæsonens første uafgjorte kamp - 24-24 ude mod Furesø Håndbold

Der var ikke ligefrem vild jubel over det uafgjorte resultat i Værløse Hallen lørdag eftermiddag, men Stadion accepterer det ene point, for spillet hænger stadig ikke helt sammen, som det skal. Og så er Furesø Håndbold altså et godt hold, som kan bringe enhver modstander i vanskeligheder.                                                   

Kampen i Værløse blev spillet uden tilskuere. Det havde kommunen forlangt, så det blev en lidt mærkelig atmosfære, opgøret blev afviklet i. Stadion havde pænt styr på tingene i 1. halvleg, hvor spillet var ganske jævnbyrdigt. Værre gik det dog efter pausen, hvor hjemmeholdet på et tidspunkt fik bragt sig foran med 23-19. De spillede godt, og ikke meget tegnede til point. Men igen viste Stadion spillerne, at moralen er, hvor den skal være. Man fik de sidste 6-7 minutter bragt sig op på 24-24 og havde endda bolden de sidste sekunder. Men det blev ikke til flere scoringer.

Nu kommer en pause på et par uger, så skal Stadion igen på udebane i Frederiksberg Hallen, hvor FIF venter.