Mere godt nyt fra Brønshøj, som er ved at have truppen klar

Stærke Gabel vender tilbage til hvepsene  (Foto: Brønshøj Boldklub)

Der er både nye og gamle kendinge i BB’s trup, når den nye sæson fløjtes i gang til august. Først var det Christian Thorup og Jonas Hemmingshøj, der er kommet til fra hhv. Vanløse og Avarta, og i dag kan vi tilføje yderligere tre navne. Det drejer sig om de to Hvidovre spillere Emil Vatani og Aleksandar Lazarevic. Sidstnævnte er en gammel kending, som hermed vender tilbage til BB. Det gør Mads Gabel også ! Han har spillet de seneste år i Fremad Amager, men vender nu hjem til de sortgule og bliver tilmed anfører. Så det begynder at se interessant ud, og vi må da lige give sportschef Thomas Ibsen et stort klap på skulderen. Allerede lørdag spiller BB træningskamp mod Ishøj. Det sker i Tingbjerg kl. 11.00.