Spændende styrkeprøve lørdag eftermiddag på Frederiksberg

                   

Det bliver en svær udekamp mod FIF lørdag eftermiddag.
Efter en lille pause siden sidste kamp, skal Stadion lørdag tage den lille tur til Frederiksberg for at møde et af rækkens tophold FIF.
FIF er nedrykkere fra 1. division, og har før denne sæson forstærket sig med rutinerede liga profiler i form af Michael Riis og Morten Nyberg. Dette tilsat en lang række meget spændende profiler fra talent-fabrikken på Frederiksberg gør, at FIF i denne sæson er en af de absolutte top favoritter i kampen om oprykning til 1. division.
Stadion har selv oplevet fremgang fra kamp til kamp, og håber denne fremgang fortsætter. Spillerne skal uden tvivl levere sæsonens klart bedste kamp, hvis der skal hentes point med hjem til Brønshøj. Som altid skal holdet leve af et stærkt forsvarsspil og gode organiserede angreb, og så skal man i forhold til sidste kamp med Furesø nedbringe antallet af uprovokerede tekniske fejl.