Til sponsorarrangement hos MIK M

Din Tøjmand MIK M på Frederikssundsvej 288 kan faktisk vælte sig i jubilæer for tiden. 25 år som “Din Tøjmand” – 25 år på adressen i Husum – og indehaveren Michael Mosbak 40 år som herreekviperingshandler og 25 år som selvstændig. Det fejres i den flotte butik ved siden af Føtex med masser af gode tilbud.

MIK M er i dag delsponsor for vor lokale håndboldherrer fra IF Stadion, og mandag aften hold man åbent hus for klubben med et hyggeligt arrangement. På billedet ses formanden for Stadion, Allan Juhl Jensen og Michael Mosbak. Begge krydser fingre for, at klubben på lørdag beholder sin førsteplads i 2. division efter topopgøret i Nyborg.