Stadion fik forrygende start med 24-13 i Hvidovre

Flottere kunne det ikke være – og dog – uden at tage munden for fuld, kunne vore lokale håndbolddrenge have vundet endnu større end de 24-13 i Dansborghallen i Hvidovre.

Men en super start og med et beton forsvar, som fungerede hele kampen.

Det stod 14-7 ved pausen, og lige fra første fløjt var det Stadion, som viste initiativ og sejrsvilje. Indstillingen var at få en god start, og det lykkedes altså.

– Vi lægger ikke skjul på, at vi er blandt favoritterne til at rykke op i denne sæson, siger formand Allan Juhl Jensen. – Jeg kan ikke pege på noget, vi skulle have overset. Vi har haft tilgang af tre spillere fra 1. division, har ansat en sportschef, har foretaget markant forøgelse af 1. herrers budget og har en opgraderet i på flere parametre. Ikke at forglemme fastholdelse af alle spillere fra de seneste sæsoner. Eneste minus er at Michael Jensen ikke bliver klar foreløbig efter en operation i skulderen, slutter en glad og tilfreds formand.

Næste opgave er straks lidt sværere. Det er hjemme i ECV-hallen mod Furesø Håndbold lørdag eftermiddag kl. 14.30.

Kig lige her hvordan Stadion spillerne fejrede sejren – https://www.facebook.com/ifstadionherrer/videos/584119389450299

netavisen lørdag den 25. september kl. 17.00