Stadion spiller årets sidste kamp lørdag i ECV-hallen

                         

Lørdag eftermiddag spiller IF Stadion den sidste kamp inden en velfortjent juleferie. På hjemmebanen i EnergiCenter Voldparken tager man imod liga reserverne fra Nordsjælland 2.

IF Stadion kommer ind til kampen med en lille skuffelse efter sidste uges nederlag i lokal braget til Rødovre, den plet skal vaskes af hurtigst muligt.
Lørdagens modstander, Nordsjælland har ikke haft den allerbedste start på denne sæson, de har pt. samlet 8 points. Holdet kommer til denne kamp med fem nederlag i bagagen, det skal retfærdigvis siges at disse fem kampe stort set alle har været mod hold, der ligger i toppen af rækken. Nordsjælland holdet består som altid af en flok unge talenter, der gerne spiller frisk til.
IF Stadion skal finde de positive elementer fra kampen i Rødovre frem, det kunne eksempelvis være en bagkæde, der langt hen ad vejen spillede en flot kamp. Kan man så samtidigt forbedre defensiven og give holdets stærke målmand bedre forudsætninger for at redde boldene, kan Brønshøj-mandskabet tage en sejr på lørdag.
Kom gerne i EnergiCentret og støt drengene, de sætter pris på det.