Stadion vandt og er med i bedste halvdel

Efter den uafgjorte 34-34 kamp tidligere på ugen mod FIF i Frederiksberg Hallen, vandt Stadion lørdagens opgør med 24-21 over Team Sydhavsøerne 2 i ECV-hallen. Man kan godt ærgre sig lidt over det ene tabte point i FIF-kampen, for der er dannet et mindre hul til de to øverst placerede i rækken og ned til Stadion.

 

Faktisk taler vi om hele fem point, og det er meget på et så tidligt tidspunkt. Det paradoksale i det her er, at de to førerhold Roskilde og Taastrup kun har lidt et eneste lederlag i denne sæson, og det har i begge tilfælde været til netop Stadion.

Men som man sagde før turneringsstarten, så er det er uhyre tæt række, hvor alle stort set kan slå alle. På fredag den 8. december er det lokalderby i Rødovre Stadionhal, hvor Stadion skal forsøge at besejre hjemmeholdet. De to klubber ligger henholdsvis 5 og 6 med samme pointtal, så det skal nok blive spændende.