Svensk jazzaften i Pilegården på lørdag med Papa Pider’s Jazzband

Göteborg er hjemby for mange fremragende traditionelle jazzorkestre. Oplev et af dem til en jazzaften med revival jazz på lørdag den 22. april kl. 19.30-22 i Pilegården.

Fra først i 60’erne og 25 år frem var Papa Pider’s Jazzband en institution på den Göteborgske jazzscene med flere vundne priser, og de var også nogle af de første til at drage udenlands. Efter en lang pause blev bandet i 2010 gendannet af den oprindelige trommeslager Bo Lindgren, som samlede både nye og originale musikere til orkestret.

Musikstilen er revival jazz, som den blev spillet under det såkaldte trad boom af navne som Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber med masser af sang og lidt skiffle. Musikerne er håndplukket og niveauet er højt i det gendannede band, som har optrådt i flere danske og norske klubber og festivaler.

Succeserne lod da ikke vente på sig. Allerede i 2013 blev bandet udråbt til svenske mestre i Classic Jazz ved at vinde den nationale finale i Stockholm.

Musikerne:

  • Trompet og sang: Klas Nilsson
  • Klarinet, saxofon og sang: Sverker Nyström
  • Trombone og sang: Pider Åvall
  • Banjo og sang: Anders Hultman
  • Bas og sang: Claes Nordborg
  • Trommer og kapelmester: Bo Lindgren

Arr. Brønshøj Copenhagen Jazz Club med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Pris: 100 kr.  / 60 kr. (medlemmer). Billetter købes i døren.

Afholdes i Salen