Ugens fugl i netavisen: Traner på vej over Brønshøj Torv og Utterslev Mose

I disse uger kan man være heldig både at se og høre traner her i Husum og Brønshøj. Således var der f.eks. her i weekenden livlig trafik i luften over Brønshøj Torv og Utterslev Mose.                      

     Tekst: Christian Christensen / Foto: Michael Bendt

 

Tranerne er på vej nord på til deres yngleområder i Sverige og Finland. Tranerne overvintre primært i Spanien men i de senere år har der været en tendens til at de også overvintre længere nord på i Tyskland og Frankrig. Traner er med et vingefang på næsten 2,5 meter blandt de absolut største fugle man se i Danmark. Under trækket ses de næsten altid højt på himmelen i flokke på 25- 50 individer flyvende i den klassiske V-form.

                         

Med jævne mellemrum kredser hele flokken og det er her de udstøder deres trompet lyde der kan høres langt væk. Man opdager tit flokkene på grund af den helt særlige lyd. Der har allerede været mange traner i år, flest den 17/3 hvor der blev set 432 individer fordelt på 9 flokke direkte over Brønshøj Torv.

Der er siden set traneflokke næsten hver dag i varierende antal og det vil stå i de kommende uger. Traner over vores område ses typisk i de sene eftermiddags timer og det hænger sammen med at tranerne starter deres tur nord på fra deres restepladser i det nordlige Tyskland.

De skal derfor tilbagelægge ca 200 km før de når op til os sidst på dagen. Der er størst chance for at se dem hvis vinde kommer fra østlige retninger. Er vinden kraftig fra vest pressen flokkende ud over Stevns og Køge bugt. Der yngler kun ganske få par på Sjælland og Falster men arten klarer sig relativt godt og har evnet at tilpasse sig menneskelig aktivitet i agerlandet.

 

Traner ses aldrig på jorden i vores område. Hvis man virkelig vil se traner i tusindvis arrangeres der ture til Pulken og Hornborgasjön i Sverige. Her kan ma se tranernes fantastiske parrings spil, men den oplevelse må vi have til gode, når rejserestriktionerne en gang bliver ophævet.