Vind billetter til Cirkus Arena

I anledning af Cirkus Arenas sæsonpremiere på Bellahøjpladsen mandag aften i denne uge, springer vi med en lille hurtig konkurrence. Arena har sat 2 x 2 billetter på spil. Så gæt følgende spørgsmål og send dem straks videre til fa@2700-netavisen.dk under mærket Arena 24.

Konkurrencen:

1/ Hvad blev Bubber i sin tid kendt for ? ____________________________________

2/ Hvad hedder Arenas husklovn ? ____________________________

3/ Hvad laver Robi Berousek ? ____________________________

Navn: ________________________________

Mail:  ________________________________

Mobil: _________________________

Løsningen skal være os i hænde senest lørdag den 30. marts kl. 12.00.

Årets mest spektakulære show
Cirkus Arena præsenterer i 2024 det bedste cirkusverdenen kan byde på lige nu. Fra imponerende luftakrobatik til klovnerier og utrolig styrke.

Duo Garcia indtager manegen i raketfart, når de udfører nervepirrende akrobatik i luften under en rumraket, som flyver over manegen. Oplev også unge Garcia Brothers erobre manegen med styrke, kropskontrol og talent ud over alle grænser. De får dig til at holde vejret, når de med imponerende præcision skyder med bue og pil – med fødderne!

Robi Berousek deltog i januar i verdens førende cirkusfestival i Monte Carlo, hvor han modtog ‘Cirkusvennernes Særlige Pris’ for sit imponerende balancenummer. Her balancerer og jonglerer Robi på sine løststående stiger. Et utroligt tempofyldt nummer hvis lige ikke findes.

Oplev også luftakrobaten David Hammarberg i nervepirrende bungee-spring fra teltets top og se cirkusverdenens stærkeste par Duo Costache, som imponerer når de bærer hinanden på de mest umulige måder.

I 2024 er Cirkus Arenas elskede husklovn Jimmy Folco tilbage i manegen med ny fortryllende komik for børn og voksne. Glæd dig også til bl.a. at opleve BMX-ryttere udføre utrolige rampe-stunts, farefuld action, magi, charmerende hunde og Malene Qvist i skøn forening med Cirkus Arenas husorkester.

Cirkus Arena spiller til og med 7. april på Bellahøj.